Mapal styrker sig igennem Edeco Tool på det danske marked

2021-03-16 | Nyhedsbrev

En af verdens førende værktøjsproducenter Mapal styrker sin position på det danske marked gennem et dybtgående samarbejde med Edeco Tool ApS. I januar blev Edecos sortiment udvidet med Mapals Die and Mold-program, som – for begge parter – betyder øget gennemslagskraft mod danske værktøjsmagere.

Mapal er ikke en ny bekendt af Edeco Tool. Flere af virksomhederne i Mapal Group – Miller, Beck og WTE – er allerede blandt vores leverandører.

STYRKET PARTNERSKAB

Ved slutningen af året 2020 blev samarbejdet udvidet, da Edeco blev udnævnt til officiel Mapal Partner for Die and Mold-programmet. Partnerskabet giver os adgang til et markedsledende sortiment for værktøjsmagere, men også muligheder for teknisk support direkte fra Mapal.

SAMARBEJDE MED CNC FORCE

For yderligere at styrke vores gennemslagskraft, har vi sammen med Mapal også indledt et samarbejde med maskinforhandleren CNC Force. Der giver os mulighed for at demonstrere værktøjerne med rigtige spåner. I samarbejde med CNC Force har vi indrettet et helt nyt teknologicenter, hvor vi viser et udvalg af Die and Mold-serien sammen med maskiner fra CNC Force.

STÆRK PARTNER MED FANTASTISK POTENTIALE

Mapal Group er en af markedets førende producenter af standard og specialværktøjer til industrien. Virksomheden står bag flere velrenommerede produkter til f.eks. bilindustrien og Aerospace.

På det danske marked vil Mapal gradvist inkorporere sit velkendte VOHA-TOSEC-sortiment under det fælles Mapal-flag. VOHA-TOSEC forsvinder således som handelsnavn. Produkterne forbliver, men markedsføres fortsat under Mapals eget navn.

Edeco Tool vil fremover kunne tilbyde Die- og Mold-serien, men også servicere hele Mapal-programmet i Danmark. Mapals produkter findes i et nyligt udgivet katalog, der er tilgængeligt på edeco.dk

Kontakt os for yderligere information