LENOX WaveTech® – mere stabil båndsavning optimerer økonomien

2025-12-18 | KRØNIKE

WaveTech® er bandsavklingeproducenten LENOX’ patenterede teknologi til at øge klinge­stabiliteten ved bearbejdning af krævende materialer. Gennem en konstrueret bølgebevægelse forbedres både præcision og holdbarhed i afkortningprocessen og dermed værktøjets totaløkonomi.

På Edeco taler vi ofte og gerne om vores værktøjers indflydelse på produktionens økonomi. At vælge det rigtige værktøj handler ikke kun om indkøbspris. I en moderne fremstillingsproces er værktøjernes ydeevne direkte knyttet til produktivitet, driftssikkerhed, kvalitet og – ikke mindst – totaløkonomi.

Værktøjer, som holder længere, arbejder hurtigere og mindsker risikoen for driftsstop, skaber betydeligt større værdi over tid end billigere alternativer, der kræver hyppige udskiftninger og forårsager afbrydelser. Ved at investere i højtydende værktøj sikres en mere stabil produktion, lavere totalomkostninger per skåret meter og en mere forudsigelig og effektiv proces. I vores verden taler man ofte om price per cut – både på kort og lang sigt.

LENOX WaveTech® er en teknologi udviklet og patenteret til at øge stabilitet, tool life og skæreydeevne hos båndsavklinger ved krævende applikationer. Teknologien bygger på en præcisionsbearbejdet bagside, som giver klingebåndet en kontrolleret bølgebevægelse, når det arbejder sig gennem materialet. Bevægelsen bidrager til en mere effektiv tandkontakt og en jævnere fordeling af belastningen over bladet.

PATENTERET TEKNOLOGI GIR MANGE FORDELE
WaveTech® betyder, at klingens bagside formes, så den får en let, styret bølgebevægelse under drift. Bevægelsen bidrager til, at tandspidsen lettere kan penetrere hårde eller arbejdehærdede overflader, samtidig med at friktionen reduceres. En bedre spånbelastning opnås, hvilket mindsker varmeudviklingen og reducerer risikoen for stressrelaterede skader i klingekroppen.

WaveTech®-teknologien giver en række fordele:
Forbedret skæreevne: Bølgebevægelsen giver en bedre tilgangsvinkel til materialet, hvilket gør det lettere at skære i hårde materialer og giver en finere snitflade. En positiv sideeffekt er også, at bearbejdningen kan gennemføres med væsentligt lavere lydniveau.

Øget tool life: Jævnere belastning og reduceret varmeudvikling mindsker sliddet på både tand og klingerække, hvilket giver båndsavklingen en længere tool life.

Stabilere drift: Mindre friktion og færre stresspunkter fører til færre afbrydelser og en mere kontrolleret skæreproces.

Effektivere produktion: Bedre penetration i svært bearbejdelige materialer betyder, at savningen kan foregå med højere hastighed uden at gå på kompromis med kvaliteten.

ANVENDELSESOMRÅDER
WaveTech® anvendes primært i miljøer, hvor materialet er ekstra krævende at bearbejde. Teknologien egner sig især til:

  • Rustfrit stål/Super duplex
  • Værktøjsstål
  • Superlegeringer
  • Titan

Industrier, der kan have stor gavn af fordelene ved WaveTech-teknologien, er for eksempel automobil-, aerospace-, forsvars- og medicinal branchen, men WaveTech er også et fremragende alternativ for værktøjsproducenter og producenter inden for energisektoren.

PÅ LAGER HOS EDECO
LENOX WaveTech® kan allerede i dag bestilles fra Edeco. Testning pågår, og de første ordrer er allerede afgivet af vores kunder.

Er du nysgerrig og kunne tænke dig at teste LENOX WaveTech® i din produktion? Tøv ikke med at kontakte mig eller en af mine kollegaer.

 

TORBEN LASSE ANDERSEN
TECHNICAL ENGINEER SAWING
Tel: +45 4078 1577
Mail: tla@edeco.dk